Thomas Beck fra Aunslev er en af de mange minkavlere i Danmark, der,
i november sidste år, måtte lukke sin farm og virksomhed ned.

Nedlukningen af Onkelsminde har ikke kun påvirket Thomas,
men også hans kone Anne, sønnen Marius og døtrene Marie og Kirstine.

Fire måneder senere forsøger familien stadig
at finde fodfæste i deres nye virkelighed.

På de store arealer bag familiegården Onkelsminde, ligger en nu tidligere minkfarm. Der er kun stillestående maskiner i sirlige rækker, og haller med tomme bure, der fortæller om gårdens tidligere funktion. I 50 år har først Thomas' far, og nu han selv, avlet mink her.

For hele familien Beck, er der tale om mange former for spild. At være minkavler var ikke kun et arbejde, det var en livsstil, der rakte langt ud over almindelig arbejdstid og familieliv - på godt og ondt. Et livsværk, der blev taget fra dem, en aften i november, sidste år.
Efterhånden mangler der kun den sidste rengøring og klargøring af de allersidste skind, før det er endegyldigt slut.

Men hvad så nu?
Følgende er familiens egne optagelser
"Jeg blev født i 1967.
Min far købte gården i 1969.
Jeg overtog i 1998.
Mink har været hele mit liv."
Hvad sker der så, når
de sidste skind er solgt?
This site was made on Tilda — a website builder that helps to create a website without any code
Create a website